Talk

Den usynlige lidelse og ensomheden - om at leve som pårørende til psykisk sygdom og føle sig helt alene med det.

SpeakerScore Professional Profile
Mar 1, 2023 19:00 - 21:00(Europe/Copenhagen)
Organizer: Bedre Psykiatri Holstebro, Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

About event

Emnet her kan næsten tage pippet og modet fra én. Jeg vil heller ikke tage fat på emnet, uden samtidig at vise en vej ud ensomheden. Jeg tager livtag med emnet, fordi jeg selv har været der. I ensomheden. I afmagten.

Jeg har oplevet at stå der med familien, hvor den psykisk sygdom ramte og følt mig helt alene. Uden at kende andre familier i samme situation. Ja ind imellem at være overbevist om, at vi var de eneste i verden, der havde det sådan. Når jeg handlede i Netto eller andre steder, så så jeg de velfungerende familier, for hvem livet gik videre. Mens vores liv nærmest var gået i stå. Sådan kunne det se ud, ud fra det korte øjebliksbillede, som jeg fik af familier omkring mig.

Genkender du billedet, så kom og hør, hvordan jeg brød med ensomheden og genfandt glæden og perspektivet på livet.

- At stå helt alene med psykisk sygdom.
- Den ensomme kamp.
- Hvordan bryde ensomheden?
- "Familie-hemmeligheden".

TILMELD her: https://bedrepsykiatriholstebro.nemtilmeld.dk/8/

event calendar