Grønlandsk/dansk forfatter, foredragsholder og blogger med fokus på minoriteter i rigsfællesskabet. Jeg trækker på personlige erfaringer, i forhold til hvor vigtigt netværk er for at kunne begå sig i Grønland.
Nauja Lynge (født 1965) er en grønlandsk/dansk forfatter, foredragsholder og blogger.
Foredrag 1: Foredrag og debat om minoriteter i rigsfællesskabet.
På trods af det aktuelle fokus på Danmarks kolonifortid og på stigmatisering af minoriteter er det stadig fulderikkerne på torvet, danskerne tænker på, når de tænker på grønlændere. Det mener forfatter Nauja Lynge, der i sin roman, Opgangen, beskriver mødet med en danskhed, der ikke kan rumme rigsfællerne. Som grønlænder i Danmark bliver man set ned på, fordi danskernes referenceramme begrænser sig til de udsatte fulderikker på torvet.
I romanen "Opgangen” og “Jeg er Nauja” trækker forfatteren på egne oplevelser fra en opvækst som grønlænder i Danmark. Opvæksten er gået “efter bogen”, som hun siger, men: – Der er selvfølgelig ingen, der har tvunget mig til at spille en rolle som den velintegrerede grønlænder. Men det var nøglen til fungere, i Danmark. Det har i de seneste år ført til en rodløshed, fordi det er så svært at integrere både den grønlandske og danske identitet, siger Nauja Lynge.
Nauja er også snart klar med krimien “Grønlandseksperimentet”, som også omgangler mindretal. Ligesom den er inspireret af spiralskandalen.
//
Foredrag 2: Foredrag og debat om stormagterne i Grønland.
Nauja Lynge er aktuel med spændingsromanen “Toppen af Isbjerget. Bogen udspiller sig i en virkelighed, hun selv frygter.
Stormagterne kommer under dækord som “venskab” og “erhvervsudvikling”. I virkeligheden handler det om undergrunden, sejlruter og ikke mindst militærstrategi. Det gør Arktis til et farligt sted ifølge Nauja Lynge.
Verdens stormagter har interesse i Grønlands jord. Amerikanerne vil bruge den som missilskjold mod russerne. Kina forsøger at få lov til at udvinde mere uran. Samtidig er Rusland presset af krigen i Ukraine og ønsker at bruge Grønland mod Vesten. Alt dette er både sandt i den virkelige verden og også i Nauja Lynges nye roman, Toppen af Isbjerget.
Nauja Lynge har gennem længere tid udført politisk arbejde for Grønland og det grønlandske mindretal i Danmark. Den erfaring er noget, hun kan trække på, men også noget, hun har forsøgt at lægge til side under skrivningen af sin nye roman.
“Jeg har efterhånden ti års erfaring med foredrag og debatter om rigsfællesskabet og grønlandsk politik. Gennem min opbygning af bogens karakterer har jeg øvet mig på ikke at mene noget om de emner. I debatten om Grønland er man ofte enten for eller imod selvstændighed. Jeg har i mange år været fortaler for rigsfællesskabet. I denne bog er det lykkedes mig at nulstille mine meninger. Nok til at jeg kan lade hovedpersonernes historie fortælle sig selv og lade deres egne holdninger komme til syne. Det er i øvrigt lærerigt at nulstille sig selv en gang imellem.”
Bogens hovedperson er den grønlandske journalist, Nivi Petersen. Nauja, der selv bor i Aarhus, har valgt at sætte sig i Nivis sted og skrive bogen fra et helt og holdent grønlandsk perspektiv.
“I bogen er jeg kravlet over på den anden side, end den vi i Danmark typisk ser Grønlands fortællinger fra. Det har været en rigtig god øvelse, der har vakt mange tanker. I starten funderede jeg en del over, hvor anderledes mit eget liv var blevet, hvis min familie var blevet i Grønland” siger Nauja.
I Toppen af Isbjerget bekæmper Nivi ihærdigt de stormagter, som forsøger at bruge Grønland i deres egne magtspil. Det gør hun med hjælp fra hendes netværk, både inden og uden for Grønlands grænser.
“Nivis netværk i den grønlandske elite er fiktion, men jeg trækker på personlige erfaringer, i forhold til hvor vigtigt netværk er for at kunne begå sig i Grønland. Selv har jeg både prøvet at være inde i varmen og sat uden for døren,” siger Nauja.
Nivi får brug for hele sit netværk og hjælp fra sin efterforskergruppe for at navigere gennem politiske intriger, mord på hemmelige agenter og opgør med verdensmagter. Det er et nervepirrende minespil, hvor Nivi må forsøge at undgå, at truslerne kommer hende helt ind på livet.
“Selve stormagtsspillet og de personer, der knytter sig til det, er fiktion tæt på realiteter. Min bog udspiller sig i en virkelighed, jeg selv frygter – med risikoen for at en ny kold krig skal bryde løs” siger Nauja.
https://da.wikipedia.org/wiki/Nauja_Lynge
Kontakt Nauja Lynge via formularen her, så vil Nauja Lynge vende tilbage hurtigst muligt. Det er gratis. Du er ikke forpligtet til at benytte det tilbud, du modtager.