Talk

Pårørende Café: "Mit Sindssyge Liv" ved Gitte Hedegaard

SpeakerScore Professional Profile
Mar 9, 2023 19:00 - 21:00(Europe/Copenhagen)
Bedre Psykiatri Sønderborg, Frivillighedens Hus, Perlegade 50, 6400 Sønderborg

About event

At skabe håb når livet gør ondt.
Et hudløst ærligt foredrag om en barsk opvækst med en skizofren mor, alkoholmisbrug i hjemmet, fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb og en spiseforstyrrelse. Om hvilke fatale konsekvenser det fik, at voksne omkring Gitte Hedegaard var berøringsangste og aldrig spurgte "Hvordan har du det?" Et foredrag om et turbulent voksenliv med angst, stress og depressioner og om, hvordan man kan LEVE fremfor kun at overleve trods diagnoserne ADHD og bipolar lidelse.

Et foredrag om tabuisering, fordomme, stigmatisering og om, hvad vi ALLE kan gøre, så flere mennesker trives bedre. Som mennesker opererer vi alle med mange forskellige "masker". Gitte Hedegaards "masker" var livsnødvendige i mange år, men det krævede en lang kamp, at få dem pillet af igen. Ofte kan alt på overfladen virke, som om det hele er i den skønneste orden, men ingen ved hvilket enormt stort kaos, der hersker indeni.

Gitte Hedegaard er uddannet som folkeskolelærer og arbejder som lærer på den lukkede behandlingsinstitution Koglen. I 2019 startede Gitte Hedegaard egen foredrags- og konsulentvirksomhed, hvor børn og unges mentale trivsel er omdrejningspunktet. Marts 2020 udgav Gitte Hedegaard bogen Mit Sindssyge Liv og samme år udgav hun en podcastserie af samme navn.

En anden del af foredraget vil være fakta omkring psykiske lidelser og om børn og unges mentale trivsel. Vores kære børn og unge er unægteligt Gitte Hedegaards store hjertebarn og statistikkerne over deres trivsel er yderst bekymrende.

Med dette foredrag er målet at skabe åbenhed, mere viden, tid til selvrefleksion og ad den vej hjælpe nogle af de mennesker, der har allermest brug for det.

Gratis - tilmeld her: https://bedrepsykiatrisoenderborg.nemtilmeld.dk/36/

read more about speakers

  • Gitte Hedegaard

event calendar